Børn fortæller lokalhistorie
 

 
       
Til forsiden
 



HVIS MURENE KUNNE TALE

ROSENHOLM SLOT 1852

”Velkommen til Rosenholm Slot i det Herrens år 1852.”

Slottet har været i familien Rosenkrantzs eje siden opførelsen i 1559.
Generation efter generation har beboet og bebygget stedet, og på denne tid ejes stedet af lensbaron Hans Henrik Rosenkrantz.

Under hans tag bor også kusinen Elisabeth. En kvinde der deltager i det daglige liv blandt herskabet, bl.a. underviser hun børnene, men også en kvinde med sine meningers mod. Hun har også et nært forhold til nogle af de ansatte.
Af dem, hun taler med, skal her nævnes Niels Peter Nielsen, der tjener sit brød som lensbaronens tjener og kusk. Han har boet på slottet hele sit liv kun afbrudt af den korte periode, da han tjente Danmark som soldat i den netop afsluttede krig mod tyskerne.
Disse to har mangen en historie at fortælle. Nogle er spændende, andre sjove – og så er der de uhyggelige og de politisk ukorrekte……

Så velkommen til et indblik i dagliglivet, som det kunne være i midten af 1800-tallet.
Træd indenfor, oplev slottet og nogle af de gode historier stedet gemmer - og bliv lidt klogere på en samtid, der var præget af bl.a. Grundlovens indførelse og afslutningen på den første Slesvigske krig.



Rosenholm Slot, Rosenholm Kommune:

Levende Museum
På Rosenholm Slot vil klasssen opleve noget af slottets historie fortalt og spillet af to skuespillere. I vil se livet fra familien Rosenkrantz` side og fra folk, der har tjent på slottet. Der vil være scener fra slottets historie gennem 450 år – og måske en enkelt spøgelseshistorie.

Børnene forbereder sig hjemme i klassen på forskellige temaer fra slottets historier og får også opgaver og materiale med hjem efter besøget på slottet. Ved besøget på Rosenholm Slot en dag i uge 17 (25/ 26.4) eller uge 18 (2./3.5) bliver børnene inddraget i levendegørelse af historien.

Undervisningsmateriale udarbejdes i midten af marts.
Formidlingsform : drama, teater, fortælling
Aldersgruppe : 4. – 6. klasse
Tilknyttet fagperson/ kunstner: skuespillerne og instruktørerne Pia Hessner og Erik Schøler
Samarbejdspartnere : Rosenholm Slot, Rosenholm Billedskole, Hornslet Bibliotek, Trianglen


Til toppen af siden