Arbejdsopgaver

Kære Pilgrimme

Ruinen kalder på mig, der er opstået opstandelse. Stemmerne (de sjæleløse) har hørt, at der finder en pilgrimsvandring sted her sidst i april, og de fleste er lettede.
Vi har ventet på jer længe
- endelig er der nogen, der vil høre på os.
Men der er en sjæl (en tyran), der ikke vil hvile.

Desværre er de andre så bange for ham, at de ikke tør sige hans navn. De omtaler ham som den Slemme. Så længe han ikke vil have fred, får I ikke skabt Harmoni på øen. Men stemmerne prøver på at hjælpe jer ved at give jer runer, men først skal I vinde deres tillid. I Husker vel: Ingen er, hvad de ser ud til at være.

Derfor mød mig ved Grevens Skanse kl.12.00 på torsdag – I stiller jer i jeres grupper ud fra det kors, jeg har placeret til jer – med jeres gruppenavne på. Husk jeres flag, lerkrukke, proviant og denne remse:

Kære Stemmer – vær hilset her
Vi er pilgrimme på en fredens færd

Herefter samler I det kors, jeg giver jer og siger ”Oh stemme af Ruinen - Sig at du hører os”.

Vi laver vores sidste aftaler på Skansen – ude for Stemmernes rækkevidde. Når jeg først indvier jer, vil I blive overrasket over, hvor mange I ser. Men husk på de fleste har ventet jer længe. Gør ingen ting uden først at have fået klart besked fra os (Ruinens Vogtere - Kristian og Hans). Når I kommer ind på ruinen, vil I møde os ved Slottets brønd. Vi har ikke tilladelse til at betræde borgen i længere tid, så I skal gå direkte hen til os.


I har nu de informationer, I skal bruge – Alle er set, men ikke alle er hørt.
Men fat mod – nu kommer selve rejsen.
Vi ses derude.

Ruinens Vogter……………………..

I skal selv lave jeres dragter. Som vi viste jer på vores besøg – se anvisningerne under udstyr længere nede på siden:

Hver gruppe skal have en lerkrukke med til Kalø.
Hver pilgrim bør medbringe helligt kildevand, brød og ost samt en flaske drikkevand.

I skal finde et symbol - et kors, et blad, eller andet - som I bliver enige om i gruppen. Dette symbol skal tegnes på jeres dragter , før I mødes på dagen. I skal se ens ud i gruppen. I er nødt til at være sikre på, at I er enige, og det kan være svært, når I skal maile sammen. Symbolet skal også tegnes på et flag , som en fra gruppen skal have med, så I kan finde hinanden, når I kommer til Kalø.

1. I skal finde et symbol - et kors, et blad, eller andet - som I bliver enige om i gruppen. Dette symbol skal tegnes på jeres dragter, før I mødes på dagen (som vist på vores besøg ). I skal sende jeres symbol til mig (Kristian ) enten pr. brev eller mail – se adressen under ”kontakt”.

2. Hver gruppe skal finde på et navn, og I skal hver især have et pilgrimsnavn.

3. Jeres symbol skal også tegnes på et flag, som en fra gruppen skal have med, så I kan finde hinanden, når I kommer til Kalø.

4 . Hver gruppe skal have en lerkrukke med til Kalø.

Tirsdag d. 25. april skal I have fundet ud af disse 4 opgaver, ellers skal pilgrimmene fra Rønde Skole sende deres beslutninger til mig.

Pilgrimme var fredens folk. Denne pilgrimsfærd handler om at kunne samarbejde – ellers får de sorgløse sjæle på Kalø aldrig fred.

Billede fra besøg på skole – Ruinens vogter (Kristian) forbereder pilgrimmene på deres svære rejse til Kalø med 2 samarbejdsopgave ( www.brit-hersker.dk ) – der kræver overblik, initiativ og ikke mindst forståelse for hinanden.

Grupper
I er 14 grupper á 8/10 personer. Her er jeres mailadresser og personer. Det er en svær opgave, da I sidder i 4 forskellige kommuner.
Derfor må I udtrykke jer klart. Pilgrimmene fra Rønde (Værtsklasse) beslutter, hvis gruppen er uenig.

Kære Pilgrimme
Her er jeres grupper. Hvis der er fejl i jeres mailadresse, så skal I sende den rigtige mailadresse til Maja - maja.o.lauritsen@roende-skole.dk . Så retter hun dem på hjemmesiden.
Husk det lønner sig med opfindsomhed, samarbejde og initiativ. Bak hinandens ideer op. I får travlt – så klø på. Kun fantasien sætter grænsen, og vi har jo set, at den er stor.

Når I mailer til hinanden i Skolekom, skal I bare skrive navnet på personen. Hvis I sender mails til hinanden fra andet end Skolekom, skal I sætte punktumer ind i navnet.
Eks : Andre Oergaard Tonnesen : andre.oergaard.tonnesen@skolekom.dk

Blå / Rønde Skole, Sort / Hornslet Skole, Rød / Toftevangskolen – Ebeltoft, Grøn – Kolind Centralskole.

1.
Navn: "De hvileløse"
Mærke: "Et rødt kors på hvid baggrund"
Andreas.Krog-Meyer@roende-skole.dk
Amalie.Hjort.Storm@roende-skole.dk
Mette.Louise.Trolle@roende-skole.dk
Anne Praest2
Camilla Kolding1
Alexander Nissen2
Anna Noergaard6
Sebastian Hellemann Konrad
Signe Elise M J S Bloch
Mette Berg Soerensen1

2.
Navn: "De kongelige møgunger"
Mærke: ??
Sophie.Dich.Nishimura@roende-skole.dk
Anne.Kathrine.Frew.Jakobsen@roende-skole.dk
Amanda (ny elev på Rønde Skole. Skriv til de to andre fra Rønde Skole)
Daniel Soegaard3 - Soegaard_28@hotmail.com
Emil Groen
Agnes Skifter Madsen
Soeren Poulsen36
Sander Baekgaard Joergensen
Sara Joo Roerholm Svendsen
Astrid Marie Knudsen

3.
Navn: "De frie pile"
Mærke: "to pile der krydses"
Daniel.Bagger.Pedersen@roende-skole.dk
Emil.Soendergaard-Pedersen@roende-skole.dk
Katrine Caroline
Katrine Hacke
Ann-Sophie Nyhuus
Camilla Schmidt Andersen
Rigitze Als Mortensen
Rikke Kildahl Brouer
Rune Wehner Lindberg

4.
Navn: "De hellige pilgrimme"
Mærke: "Et halvt hjerte med kors indover"
Francesca.Pillon@roende-skole.dk
Helene.Vahle.Hansen@roende-skole.dk
Kristoffer Daugaard – kristoffer.dao.sol.dk
Line Noerregaard2
Guran
Daniel Fink Jensen
Emily White1
Nanna Lykke Laenoe
Rasmus Haunstrup Meyland
Sofie Konrad Nielsen

5.
Navn: "Cruz del Ferro"
Mærke: "Grøn firkløver med rød kant"
Gustav.Krog-Meyer@roende-skole.dk
Line.Sander.Kreilgaard@roende-skole.dk
Emma (Ny elev på Rønde Skole. Skriv til de to andre fra Rønde Skole)
Lisa Havshoej
Maria Kalmer
Irene Vognstrup Madsen
Kathrine Sand1
Mathilde Greve Grentzmann
Mikkel Lykke Jensen
Petrine Kahr

6.
Navn: ”De gyldne pilgrimme”
Mørke: ”En gul/gylden hånd”
Jonathan.Erlang.Sloth@roende-skole.dk
Louise.Madsen78@roende-skole.dk
Mette Joergensen106
Nanna Friis3
Kim Poppe Persen
Maja Dehn Nielsen
Mads Graversen Jensen
Maiken Friis2
Marie Louise Madsen5

7.
Navn: ”Tempelridderne”
Mærke: ”Et malteserkors”
Juliane.Dueholm@roende-skole.dk
Martin.Sterum.Greibe@roende-skole.dk
Nicklas Tholstrup - Nicklastholstrup@hotmail.com
Rasmus Kallesoee
Sine Rasmussen4
Malte Damsgaard Hansen
Maria Engelbrechtsen
Lina Hansen Wailzer
Line Hoejlund Nielsen
Lucas Giorgio kiim Capello

8.
Navn: ”Solsikkerne”
Mærke: ”En solsikke”
Katrine.Svejstrup.Hold@roende-skole.dk
Kristian.Gottschalk.Pedersen@roende-skole.dk
Soeren Mattsen
Simon Ree
Thea Udengaard
Mette Olesen34
Michelle Konge
Kimmo Lilholt Bang Feldbaek
Lasse Jens Lund Johsen
Laura Drejer Jakobsen

9.
Navn: ”Fredens Folk”
Mærke: ”Et firkløver”
Martin.Youssef.Adam.Daoud@roende-skole.dk
Nicolai.Hvidt@roende-skole.dk
Annelise Sandfeld
Camilla Friss9
Rikke Vorup
Morten Bytofte Rasmussen
Niklas Fink Jensen
Karoline Olesen1
Kasper Max Hedegaard Kempel
Kathrine Tamara Juul

10.
Navn: ”De hellige”
Mærke: ”En orange stjerne”
Mia.Fjeldsted.Skaerholm@roende-skole.dk
Niels.Abildgaard.Joergensen@roende-skole.dk
Camilla Laursen25
Cecilie Helgren
Henrik Rasmussen
Nilaksan Uthayakumaran
Simone Rensch Nielsen
Jakob Horslund Larsen
Jeanette Hjortborg Meldgaard

11.
Navn: ”De frygtløse løver”
Mærke: ”Et løvehoved”
Nathalie.Puggaard.Ibsen@roende-skole.dk
Nina.Gerlach.Kristensen@roende-skole.dk
Christina Eriksen10
Daniel Pedersen89
Stine Friis5
Piravinth Pakyanathan
Soffie Vinter – ( Hedder Camilla )
Helena Broeste N Jensen
Jacob Bjerg Bomberg

12.
Navn: ”Fredens beskyttere”
Mærke: ??
Nina.Silje.Krantz.Trant@roende-skole.dk
Patrick.Nicolas.Foged.Cassells@roende-skole.dk
Jonas Hoegh1
Kasper Morville / kasper-morville@hotmail.com
Kathrine Svendsen1
Anne Sofie Lund5
Julie Kofoed3
Emma Rye Thomsen
Frederik Oliver Trend Mogensen
Anja Friis Jensen
Stine Ladefoged Kristensen

13.
Navn: ”Den sorte fred”
Mærke: ”Et sort kors”
Ramis.Youssuf.Neqdamous@roende-skole.dk
Rasmus.Dydensborg.Hansen@roende-skole.dk
Kenneth Hoej1
Lasse Kjaer10
Lotte Flink1
Cammila Hjortstroem Johansen
Jonas Moenster Madsen
Dalina Toft Said
Andre Oergaard Tonnesen

14.
Navn: ”Flammerne”
Mærke: ”Et bål”
Torben.Andersen43@roende-skole.dk
Soeren.Bach.Christensen@roende-skole.dk
Maria Helmsby
Mathias Koetter
Monica Nielsen21
Catja Mildahl Dueholm Nielsen
Cecilie Valdgaard Kejser
Christian Hald Jensen
Ulrik Munar Hjulmand

1. I skal finde et symbol - et kors, et blad, eller andet - som I bliver enige om i gruppen. Dette symbol skal tegnes på jeres dragter, før I mødes på dagen (som vist på vores besøg ). I skal sende jeres symbol til mig (Kristian ) enten pr. brev eller mail – se adressen under ”kontakt”.

2. Hver gruppe skal finde på et navn, og I skal hver især have et pilgrimsnavn.

3. Jeres symbol skal også tegnes på et flag, som en fra gruppen skal have med, så I kan finde hinanden, når I kommer til Kalø.

4. Hver gruppe skal have en lerkrukke med til Kalø.

Mandag d. 24. april skal I have fundet ud af disse 4 opgaver, ellers skal pilgrimmene fra Rønde sende deres beslutninger til mig.

Lærerne
Rønde Skole
Karen Østergaard
Lisbeth Kromann
Skrejrupvej 1
8410 Rønde
tlf. 86 37 16 01

Toftevangskolen
Bodil Fris
Øster Allè 19
8400 Ebeltoft
tlf. 86 33 62 84

Hornslet Skole
Lotte Rønne Larsen
Ballesvej
8543 Hornslet
tlf.

Kolind Centralskole .
Birger Sørensen
Bugtrupvej 27
8560 Kolind
tlf. 86 37 75 43

Information og viden giver guld eller naturalier (varer).
I vil blive rigt belønnet for jeres arbejde. Information, som jeg vælger at sætte på hjemmesiden, vil give jer en guldmønt eller ekstra udstyr til jeres pilgrimsrejse – husk at skrive navn og hvilken gruppe, I tilhører.
Find jeres eget pilgrimsnavn og send det til jeres gruppe. Jo flere informationer I får på hjemmesiden – jo flere penge og bedre muligheder giver I jeres gruppe for at klare den svære pilgrimsrejse.

Hvis I f.eks. vil sende information – så skriv hvor I har fundet informationen (hvilke bog / hjemmeside / læreren, der har fortalt jer det). Jeg har under hvert emne stillet nogle hjælpespørgsmål – men I må også meget gerne finde jeres egne informationer om emnerne.

Søg på nettet efter: Middelalderen – brug google.
Undersøg emnerne: Perioden fra ca. 1313 til ca. 1650, Pilgrimme; kilde marked, handelsmænd, folkeviser, bønder, Gustav Wasa, Erik Menved, Niels Brun, Søren Quist, Præsten fra Vejlby,
pesten, maden, kirken, udstyr.

Her er nogle gode links:

www.dansk middelalder.dk/
http://hjem.get2net.dk/middelalderhistorie
www092.thinkquest.dk
www.bornholmsmiddelaldercenter.dk
www.middelalderinfo.dk

Perioden – Ruinens stemmer
Perioden vi skal bruge informationer fra skal være fra 1300-tallet og til ca. midten af 1600-tallet. Det var i 1313 af kong Erik Menved startede med at bygge Borgen på Kalø for bl.a. at afstraffe de jyske bønder for et oprør mod kongemagten og i 1626 blev Søren Quist dømt.

Anne Kathrine Frew Jakobsen fra Gruppe 2 har sendt følgende information om perioden fra 1350 – 1536. Kathrines gruppe får et ekstra guldstykke for denne information.

Kære Kristian.
Her er lidt jeg har fundet om middelalderen.

Senmiddelalder i Danmark: Senmiddelalder i Eroupa:
1350-1536.                1250-1500/1550 

Middelalderen er i mange generationer blev kaldt "mørk" - den
mørke middelalder, den sorte middelalder. Nok kunne middelalderen til tider være mørk med sine krige, pest, hungersnød og tortur. Men den var også farverig, lys og dynamisk.

Pilgrimme: Hvem var pilgrimme?, Hvordan så de ud?, Hvad var deres opgave?
Pilgrimme var fredens folk. Begrebet Valfart: Det dækker menneskets søgen efter hellige steder og ønsket om at komme til det sted ”hvor det hele skete”. Pilgrimsrejser eller valfarter spillede I middelalderen en meget stor rolle. Pilgrimsrejsen kunne varer flere år.
Der var flere grunde til at man tog på pilgrimsrejse: Eventyrslysten, opdagelsestrangen og den fromme bods gerning var nogle af grundene for de pilgrimsrejsende. Hvis f.eks. en bonde havde bekendt sine synder til præsten, kunne præsten sige til bonden, at han (som straf) skulle rejse på pilgrimsrejse for at afsone (få tilgivelse) for hans synder.
Men den vel nok største grund var ” ønsket om en mirakuløs helbredelse fra smertefulde sygdomme ”.
” Overalt meldte man om helbredelse og man søgte til hellige kilder. Man badede, drak eller tog det hellige kildevand med hjem som gaver til familien eller andre der ikke selv var taget på valfart ” – se kildemarkeder.
(Kilde: s 71 - 73 i ”Middelalderen 2” – Kirke og Konge af Niels Knud Libgoot – udgivet af Sesam).

Pung
Den rejsende pilgrim havde jo også en pung. Den bestod af et rundt stykke
læder/stof med huller rundt i kanten. En snor blev snoet skiftevis igennem hullerne. Når man så strammede, blev det til en lille pose der var god at opbevare penge i. Man kan sagtens selv lave sådan en pose. Den er
meget praktisk og kan bindes fast i bæltet så den altid er inden for rækkevidde!!!

Kilde: jeg har selv skrevet det, men jeg fik det af vide af en ældre dame, der solgte mig en pose lignende.
Indsendt af: Mathilde G. G. gruppe 5 – så får du din Guldmønt Mathilde – for denne information af mønter og alle de fine informationer du har sent – som jeg har redigeret i.

Kilde markeder: Hvordan så et marked ud, hvad blev der handlet med?, kilde marked.
Ved valfartsstederne opstod der kildemarkeder. Der blev handlet med kildevandet og alskens andre ting, perler, våben m.m.

Papir og glas. En glasperle til gruppe 1 - for Mette Louise Trolles information om Glas og papir og hierarki - det er en vigtig viden at have, at Gud var den højeste - når man nu er pilgrim.

Middelalderen strakte sig i perioden fra 1050-1550. Tiden var meget præget af magtkampe mellem kongemagten, adlen, og kirken. I middelalderen finder man også ud af hvordan man fremstiller papir og glas.

Tøj i middelalderen
Her er lidt om hvilke tekstiler de brugte til tøj i middelalderen.
Til at lave tøj i middelalderen, brugte man stof til tøj. Læder til sko,
bælter og tasker. Uld til hoser, jakker, kjortler, overkjoler,
strudhætter og kapper. Uld var den mest almindelige tekstil. Den var også
både nemmere og mere praktisk at fremstille. Uld var også meget varmere
end andre tekstiler. Men man brugte dog hør til undertøj, underkjole, og
den slags, for det var mere behageligt. Hør var også meget dyrere for man
skulle jo have en hørmark for at fremstille det. Det var mest de rige der
brugte pels, mest for at pynte sig. For skoven tilhørte endten
adelsmanden, kirken eller kongen, så pelsen blev taget fra husdyr, eller
købt hos en pelshandler.

Hilsen Mette fra Hornslet skole 6.a. gruppe 6 – 1 guldmønt.

Handelsmænd og markeder:
Lige siden de første mennesker kom til verden, har mennesket handlet med hinanden. I middelalderen gennemgik den danske handel en betydelig udvikling, en udvikling der hang nøje sammen med de forskellige strukturændringer, som samfundet rundt omkring i hele Europa gennemgik.
Det man købte på markederne var, som tidligere fortalt, ikke fødevarer, dem havde man jo i forvejen. Man handlede især med klæder, smykker, brugsgenstande og våben. Man handlede altså med luksusvarer. Ved hellige kilder hang der krykker og bandager som vidende om, hvor helbredende vandet var. 
(Kilde: www.dansk middelalder.dk)

Glasperler – en handelsvare
Jordovn til fremstilling af glasperler. Ovnen er en kopi fra middelalderen. Hvis man skal tænde den, skal man bruge kul, den er nemlig kulfyret. Man skal bruge en lille potte til afspænding af perlerne.
Glasset anfanges på jernstænger, og i ovnen opvarmes glasset til ca. 900 til 1000 grader. Den smeltede masse overføres inde i ovnen til en anden jernstang, der er belagt med kaolinmasse, som slipmiddel.

Kilde:www.sloejd-kbh.dk - Gruppe 13 Dalina – en Glasperle til jer ( kan give syndsforladelse ).


Mønter:
Nu skal vi kikke lidt på betalingsmidlerne. I middelalderen havde man naturalieøkonomi, dvs. at man handlede og betalte med naturalier(varer – dyr, korn mm.). Men det betyder ikke, at man ikke brugte mønter.
Pilgrimme handlede med kildevand.
Knud 1. den Store organiserede det danske møntsystem efter engelsk model, og omsider kom der system i det. Mønterne fik fast værdi, størrelse og form, så de nu kunne bruges som et betalingsmiddel over hele Danmark. Det var dog først under Svend Estridsen at kongemagten fik monopol på møntslåning.
Penge var generelt et meget bedre betalingsmiddel end naturalier. For det første så fyldte de ikke meget, og var derfor nemme at have med overalt. For det andet så var værdien af mønterne ens. Selvom man havde en forestilling om at en ged var en ged, så var dette jo ikke helt rigtigt. Der var forskel på geder, ligesom alle andre naturalier var af forskellige kvalitet. Men hele ideen med mønterne var jo, at den samme slags mønt havde samme faktiske værdi.
Der var en meget streng straf for falskmøntneri, ja faktisk var der dødsstraf.
(Kilde: www.dansk middelalder.dk)

Troubadour - Folkeviser: Hvad var en folkevise?
På konge- og fyrste hofferne færdedes ”trubadurer”, der havde til opgave at digte sange til underholdning og stormændenes forherligelse.
Folkeviser blev i reglen sunget til dansen. Der fandtes forskellige danse, nogle alvorlige, andre muntre.
( Kilde: s 83- 84 i bogen ”Danmarkshistorien” Middelalderen 3 – Broderstrid og kulturliv af Niels Knud Libgoot – udgivet af Sesam)

"Drømte mig en drøm i nat" På håndskriftets sidste side (bl. 100r) har den samme skriver, som skrev de sidste otte blade, tilføjet en stump af en folkevise med noder. Denne melodi er den ældste, man kender i Danmark, og teksten går som følger: Drømde mik en drøm i nat,um silki ok ærlik pæl[Jeg havde en drøm i natom silke og ærlig pæl.]

Med venlig hilsen Lina, Kolind Skole, hold 7.
Rigtig rune skrift – Flot fundet, Line. En guldmønt til jer.

“Drømte mig en drøm i nat”

På håndskriftets sidste side (bl. 100r) har den samme skriver, som skrev de sidste otte blade, tilføjet en stump af en folkevise med noder. Denne melodi er den ældste, man kender i Danmark, og teksten går som følger:

Drømde mik en drøm i nat,
um silki ok ærlik pæl
[Jeg havde en drøm i nat
om silke og ærlig pæl.]

Bønderne: Hvordan boede bønderne? Hvad dyrkede de på markerne osv.?
Den almindelige bonde foretrak at handle i naturalier, for hér vidste han, hvad tingene var værd: en ged var en ged. Man kunne ikke stole på mønternes pålydende værdi, da indholdet af ædle metaller ofte blev forringet.
(Kilde:www.dansk middelalder.dk)

Bondens kvæg
Kvæget havde dengang betydning som trækdyr, kødproducent og mælkeproducent. Det var et almindeligt anvendt betalingsmiddel. Dets væsentligste værdi var som trækdyr og kødproducent, mens mælkeproduktionen først senere får betydning.
Som betalingsmiddel spillede kvæget en betydelig rolle for bonden. Af sin besætning betalte han hvert 10. kvæg som afgift til kirken, kronen og adelen. Også landgilde og indfæstning blev hovedsagelig udbredt med kreaturer. Som eksportvare spillede kvæget fra middelalderen en stor rolle. Der udførtes stude dels til Holland og dels til de tyske Hansestæder.
(Kilde: www.kursus.kvl.dk/shares/aha/300_materialer/kapIII.htm - DANSK KVÆGBRUGS OG KVÆGAVLS HISTORISKE UDVIKLING - P. H. Petersen (delvist fra Petersen & Neimann-Sørensen, 1998)

Hej Kristian. Her har vi noget viden om bonden.
Midt i al kummerligheden oplevede man Den Sorte Død. Den første pestepidemi ramte Danmark i
1348-51, og flere gange igen i løbet af 1300-tallet. Pesten medførte faktisk bedre forhold for bønderne(dem som overlevede), eftersom der var mangel på dem.
Hilsen Catja Mildahl Dueholm Nielsen... hold 14, og vi har fundet det på www.danskmidelalder.dk

En Magisk Handske til jer.

Gustav Wasa: Hvem var han?, Hvordan flygtede han fra Kalø?, Hvor længe boede han på Kalø? o.s.v.

1. Gustav Vasa er formodentlig født 12. maj 1496 på Lindholmens gård i Vallentuna, død 29. september 1560 , konge af Sverige 1523 – 1560 . Søn af Erik Johansson (Vasa) og Cecilia Månsdatter. Gustav Vasa ligger begravet i Vasakoret, Uppsala domkirke.
Det var Gustav Vasa som indførte arveretten til tronen, og befriede Sverige fra Danmark .
Som ung var han fanebærer i slaget ved Brännkyrka 1518 hvor Sten Sture d.y bød på hårdnakket modstand mod Christian 2.s tropper.
Danskernne manglede forsyninger, og konge foreslog en våbenhvile, hvor svenskerne skulle stille nogle fremtrædende mænd som gidsler, for hans sikkerhed under forhandlingerne. Han brød aftalen og rejste i stedet bort med gidslerne, hvoraf en var den kun 22-årige Gustav Vasa.
Gustav Vasa sad en tid fanget på Kalø slot , men det lykkedes ham at flygte til Lübeck . – ved hjælp af en stude transport – ” Kvæg der skulle sælges ”.
(Kilde: www.all2know.com/da)

2. Den mest betydningsfulde fange på Kalø var Gustav Vasa, der senere i 1521 blev svensk konge.
Den danske konge, Christian II, havde i strid med alle aftaler ladet Gustav Vasa tage til fange i forbindelse med et møde. Christian II overdrog ham i lensmanden på Kalø, Erik Banners varetægt. Her blev han holdt som fange under relativt frie forhold, indtil det lykkedes ham at stikke af forklædt som studedriver.
Erik Banner satte efter Gustav Vasa og sporede ham til Lybæk. Her ville bystyret imidlertid ikke udlevere Gustav Vasa, så Erik Banner måtte vende tilbage til Kalø med uforrettet sag. Det kostede lensmanden en "erstatning" på 1600 gylden til Christian II, fordi fangen var stukket af.
(Kilde: Fra skov og naturstyrelsens hjemmeside på www.sns.dk/fortidsm/netpub/kaloe/indhold.htm)

3. Jeg har en historie om hvordan Gustav Vasa flygtede fra fængslet.

Han var jo fange, men han fik lov til at ride ture i skoven fordi han
havde lovet at han ikke ville stikke af. Men en dag hvor han var ude at
ride med en pige, stak han alligevel af. Da de kom fordi en mose, skubbede
de hesten ud i den og Gustav Vasa skyndte sig at løbe. Pigen red tilbage
til Kalø og fortalte at Gustav var kommet til at ride ud i mosen, og ikke
kunne komme op igen. Alle på Kalø skyndte sig at ride ud til mosen, men da
de kom var det eneste man kunne se hestens hoved, der gled ned i mosen. Nu
troede alle at Gustav Vasa var død, så han fik frit spil til at flygte
hjem ti Sverige.

gruppe 9 – modtager en æg for denne vigtige information om Wasa fra Rikke.

4. Det var en mand der hed gustav vasa. Han var konge af Sverige. Han blev taget til fange og ført til Kalø. Han blev ikke så dårligt behandlet som de andre fanger. Han fik lov til at gå ude i gården sammen med de andre der arbejdede på borgen. Nogle mener at han fik lov til at bo i borgherrens
gemakker. Han flygtede ved at ligge sig på af et får da de skulle ud og græsse. Han tog tilbage til Sverige og rejste en hær og fik den svenske krone.

Martin gruppe7 - jeg har det fra min spejdertrop vi kalder os Gustav Vasa
Kongeligt - en glasperle til gruppe 7.

Erik Menved - Kongen: Var han gift?, Hvorfor byggede han Kalø? Osv.
Erik Menved: var søn af Erik Klipping/Glipping, som blev myrdet i Finderup Lade, da Erik (Menved) var 12 år gammel. Juledag år 1287 bliver Erik menved kronet til Danmarks konge. De som havde slået kong Eriks far ihjel, kom tilbage og hærgede de danske kyster. Flere stormænd sluttede sig til de sig til de fredløse, bl.a. Eriks bror, hertug Christoffer. I 1289 blev Jens Grand ærkebiskop. Jens Grand var imidlertid i familie med flere af de fredløse. Han indledte en proces mod Erik Menved.
Erik Menved blev dømt til at betale 49.000 mark sølv i bøde. Men han nægtede at betale. I 1301 måtte Erik ”krybe på korset”, og betale en stor bøde, men Jens Grand indsattes af paven som ærkebiskop i Riga og fik ikke siden indflydelse i Danmark.
I 1293 døde de fredløses leder, marsk Stig Andersen, og angrebene aftog.

Erik var gift med Ingeborg, datter af den svenske kong Magnus Ladelås. De får 14 børn, som alle enten er dødfødte eller dør som spæde.
Erik Menved døde den 13. november 1319 og er begravet Skt. Bendts Kirke i Ringsted. Han efterlod sin yngre broder, Christoffer 2., et land som var både politisk og økonomisk fallit.

Tilnavnet Menved refererer til udtrykket "så mænd ved", som i dag er bevaret i "såmænd". Det må formodes at kongen har anvendt udtrykket flittigt.

Skrevet af Karoline Olesen og Kathrine Juul, hold 9. Kolind Centralskole
1 guldmønt – for denne berigende information.
Hej Signe og Mette.
Menved vil bondeoprøret til livs - derfor vigtige informationer I har fundet - en Guldmønt til jeres gruppe 1.

Konger:
Kipping (1259 - 1286)
Erik 6. Menved (1286 - 1319)
Christoffer 2. (1320 -1326 og 1330 - 1332)
Valdemar 3. (1326 - 1330)
Den kongeløse tid (1332 - 1340)
Valdemar 4. Atterdag (1340 - 1375)
Oluf 3. (1376 - 1387)
Margrete (regerende 1375 - 1412)
Erik 7. af Pommern (1396 - 1439)
Christoffer 3. af Bayern (1440 - 1448)

Godt gået Niels - Der er en glasperle til jeres gruppe for denne information om kongerne - den kan blive vigtig.

Hej. Det er André fra Kolind fra hold 13.
P.s. Husk lige giv os en guldmønt. Erik Menved drømte om at kalde Valdemar Sejrs tid til live igen, og atter at oprette Danmarks Østersøvælde. Større held synes Erik at have med sine planer i nordtyskland, hvor de opløste tilstande gjorde det let at vinde fremgang.

Hej André – Erik Menved havde storhedsvanvid – god viden du har fundet, hvis I nu møder ham derude. 1 guldmønt til jer – Men pas på Erik Menved elskede at opkræver skatter og ikke mindst Guldmønter.

Hierarki
Gud var den højeste i hierarkiet, hvorefter kongen kom (bestemte over alle)
efter kongen kommer herremændene/godsejerne. Derefter kommer fæstebønderne
som var dem der ejede og arbejdede på gårdene. Til sidst var der så tyende
og proletariatet.

En glasperle til gruppe 1 - for Mette Louise Trolles information om Glas og papir og hierarki - det er en vigtig viden at have at Gud var den højeste - når man nu er pilgrim.

Niels Bruun
Hej Kristian.
Vi her på hold 3 vil gene svare på nogle spørgsmål:
Hvem var Morten og Niels Bruus: Morten ville have præstens datter, men han fik et nej, da hun allerede var forelsket i Erik. Han blev sur på præsten, og ville slå ham ihjel. Niels bruun var bror til Morten, og var en dovn fyr. Han arbejdede for præsten.

Hvad skete der?: Morten ville havde hævn, og bad Niels om at løbe sin vej, og aldrig komme tilbage, men først skulle han hjælpe med at grave en selvmorder op fra sin grav. Så ville de begrave ham i præstens have, med Niels’ tøj på, og hans guldring i øret. Derefter løb Niels væk, og Morten gik ud i byen og fandt fattige folk, som han betalte for at sige at de så præsten begrave Niels ned i hans have.
Noget tid efter blev han dømt for mord, og han blev halshugget. Det var desværre hans kommende svigersøn, der skulle dømme ham.
Hvem var skyldig: det var Morten Bruun.

Vi har fået oplysningerne fra vores viden fra bogen.

Hilsen hold 3. Håber det kan bruges.
Hej Rigitze og Hold 3. Det var lige, hvad vi havde brug for – I får en magisk handske (den bliver brugbar) til genoprejsning af Søren Quists grav.
Mange hilsner
Kristian

Kampen imellem Kirke og kongemagt
Kirken flytter sin administration til Hammershus, der omkring 1250 bliver udbygget af ærkebiskoppen som modvægt til kongens Lilleborg. 100 år senere har den katolske kirke fået så stor magt, at den ikke længere anerkender kongens ret til at udnævne biskopperne. > Fundet på http://www.bornholminfo.dk/Historie/480we.aspx?langId=1

En glasperle (handelsvare) til hold 6 for denne information. Skrevet af Mads Gravesen Jensen fra Kolind.

Søren Quist: – Præsten fra Vejlby – rettergang m.m.
Da I alle har læst eller fået fortalt ”Præsten fra Vejlby” af Sten Steensen Blicher – er det jer, som først sender informationer til hjemmesiden, der bliver belønnet.

Hvem var Morten og Niels Brun? Hvad skete det der? Hvem var skyldig?

Hekseprocesser:
Som sæde for den lokale retskreds fandt et par af 1600-tallets hekseprocesser sted på Kalø. Og her blev en præst, Søren Quist fra Vejlby, i 1626 dømt og henrettet for et mord. På grund af mange rygter om justitsmord blev sagen senere taget op igen af en ny lensmand på Kalø. Sagens rette sammenhæng kom nu frem, og det viste sig, at en af underlensmændene havde bestukket vidnerne til falsk vidnesbyrd mod Søren Quist.
(Kilde: Skov- og Naturstyrelsen: Kalø – en guide)

Her er en anden historie skrevet om Søren Ouist :

Søren Quists videre skæbne er velkendt; han var som tidens mennesker var flest, stejl og rethaverisk, og skaffede sig bitre fjender ved sine retsfejder. En efteraarsdag i 1607 forsvandt hans køresvend, indsidderen Jesper Hougaaard fra Revn, efter at have kørt præstefruen til marked i Grenaa, og snart begyndte det rygte at spredes , at det var præsten, der havde slaaet ham ihjel med en tinkande, fordi han kom drukken tilbage lang tid efter, at fru Elle paa anden maade havde faaet kørelejlighed til Vejlby. Først 16-17 aar senere gik sagen dog til rette; og ved samtlige instanser – herredsting, landsret og rigsraad – blev Søren Quist kendt skyldig i drab paa Jesper Hougaard og dømt til døde. Henrettelsen fandt sted 1626, men det er stadig et uløst mysterium, om præsten virkelig var skyldig, eller der foreligger et justitsmord.
(Kilde: Udrag fra ” Vejlby-præster i gamle dage ” kronik af Pastor Elith Olesen, trykt i Grenaa Folketidende d. 22.11.1957, og 26.11.1957.)

Fortalen til Jyske Lov af Kong Valdemar:
(Med lov skal land bygges, men ville hver mand nøjes med sit eget
og lade mænd nyde samme rettigheder,
da behøvede man ikke en lov...
Loven skal være ærlig og tålelig...)
Læs meget mere på www.middelalderinfo.dk/ - en rigtig god side at søge på.

Pesten: Hvordan så de syge ud, hvad var pesten? Osv.
Den første pestepidemi ramte Danmark i 1348-51, og flere gange igen i løbet af 1300-tallet.
Pesten medførte faktisk bedre forhold for bønderne(dem som overlevede), eftersom der var mangel på dem. Der var mange herremænd som ikke kunne klare de økonomisk dårlige tider, og mange af dem der ikke bukkede under for pesten, måtte dreje nøglen om, og sælge deres jorde. Dette skabte en herremandsklasse, hvor der stort set kun var virkelig store og magtfulde mænd tilbage.
(Kilde: www.dansk middelalder .dk )

Eks: Pesten ”den sorte død”
Pesten ”den sorte død ” var en uhelbredelig sygdom. Fik man pest, blev man udstødt af sin flok og samles med andre syge. I den hårde middelalder oplevede de pestramte et liv som udstødte og syge.

1. Pesten
Hej Kristian. Lige lidt information om pesten: pesten fandtes i to
forskellige variationer. den første var byldepesten, hvor man fik bylder
på størrelse med hønseæg i armhuler og skridt, og bylderne indeholdt sort,
ildelugtende galde. så var der lungepesten hvor man begyndte at kaste sort
slim op, der stank forfærdeligt. det endte med at man blev kvalt langsomt, fordi lungerne blev fyldt med slim. Mette 6.a Toftevangskolen.
1 Guldmønt til Mettes Gruppe nr.8 for denne information om pest.

2. Pesten
1 Guldmønt til gruppe 5 for denne information om pest, Kathrine Sand - Toftevangsskolen 6A, Gruppe 5:
Også kaldet den sorte død. Den sorte død var en meget smitsom form for pest, den fandtes i to forskellige variationer, byldepest og estbacillen opstod i Mongoliet i ca. 1340, den bed sig fast på lopper, som smittede den sorte rotte. Rotten smittede så igen mennesket.
Den sorte død var så farlig, fordi den havde tre forskellige smitteveje.
1.  Alle havde lopper, og blev man bidt af en, der havde bacillen i sig, blev man smittet.
2.  Det vrimlede med rotter. Folk blev bidt, når de sov.
3.  Hvis man havde kontakt med de syge, blev man let smittet.

Jo flere smitteveje en sygdom har, des farligere er den selvfølgelig. Der døde cirka i alt 25 til 30 millioner mennesker.

De bedste hilsner  - Kathrine Sand - Toftevangsskolen 6A, Gruppe 5- Jeg søgte på google, her er linket: http://www2002138.thinkquest.dk/pesten.htm

3. Hvad fejlede man i middelalderen – under Pesten:
Middelalderens mennesker har nok fejlet meget af det samme som vi fejler i dag, vi er jo nogenlunde sat sammen på samme måde som dengang. Der har selvfølgelig været forskelle, dels i forekomsten af sygdom, dels i sygdomsforståelse og helbredelsesmetoder/muligheder.

De sygdomme vi idag kalder livsstilsygdomme, som eks. hjertesygdomme, fremkaldt af overvægt, vellevned og manglende motion, har været forbeholdt de rige hvor de i dag er hvermandseje. Hvis man kan tale om "livsstilsygdomme" i middelalderen var det sygdomme der var fremkaldt af fattigdom og mangler, mere end af overforbrug.

Der var koldt i middelalderen - i perioder koldere end vi kender det i dag og fjernvarmen var langt væk. Man var vant til kulden og levede med den, men gigt har man sikkert haft fra en tidlig alder, hvilket kan ses på krogede skeletfund. De der havde råd klædte sig efter temperaturen - det var ikke ualmindeligt at have 2-3 kjoler ovenpå hinanden hvis det var koldt. De der ikke havde råd rendte lidt stærkere for at holde varmen.
Der var koldt, fugtigt og tilrøget i de små huse så luftvejslidelser har sikker været hvermandseje. jeg fandt det på www.sitecenter.dk

Hilsen Christian Hald Jensen fra hold 14
En god viden om sygdomme - Din gr.14 får 1 guldmønt.

4. Man døde 3 til 4 dage efter udbruddet af sygdommen. Rimelig mange overlevede, cirka 50 procent.
Der er skrevet meget om pesten - men en guldmønt til jer, Torben, for denne her information

Hej Kristian - her er lidt til dig.
Hvor der var meget krig og sydom var der pest. Mange præster og kristne folk kunne ikke forstå hvorfor deres gud
straffede dem.
hilsen Rikke fra gruppe 3. hjemmesiden: "tøj i middelalderen" og derefter trygger man på : historie-middelalderen. Rigtig fin information Rikke – hvor Gud straffede dem, selvom de troede på ham. En Magisk Handske til jer.

Maden: Hvad spiste man I middelalderen?, Hvem lavede maden? o.s.v.

Klatkager, pandekager og lignende kager var dengang det almindelige - der er også idag en hvis hygge over at få nybagte kager direkte fra panden. Middelalderen havde ikke de samme søde kager som vi har idag - da sukker ikke fandtes i Europa på den tid. Honning var det eneste sødemiddel man havde. Allerede i oldtiden kendte man over hele Europa brødet Leve, et meget primitivt brød, som var lavet af mel og salt opslemmet i vand. - Brødet hævede ikke - men blev bagt på en varm sten, i en ovn eller lagt
ned i gløderne. Gamle dages "snobrød" var en slags leve brød.
Brødene skulle spises når de var varme, da de ugærede brød blev stenhårde efter et par dage - og dermed totalt uspiselige. De blev bagt af byg, sjældnere af rug. Pilgrimmene spiste brød med Cheddar ost.

Mette og Michelle gruppe 8
Et æg for denne vigtige information til Gr.8

Hej Kristian.
Vi har skrevet lidt om maden og Præsten i Vejlby ... Håber du kan bruge det til noget!
Joo Rørholm Svendsen, Astrid Marie Knudsen, Sander Bækgaard Jørgensen. Hold 2!

Grøntsager og frugt
I byens udkant lå kål- og abildgårde (abild er et gammelt ord for æble), og her dyrkedes de grøntsager og frugter, som i frisk eller konserveret stand blev spist ved festmåltiderne.
Det drejer sig om grønkål, ærter (friske og tørrede), roer, løg, hvidløg, purløg, persille, sennep, portulak, syre, løvstikke, koriander, karse, timian, mynte, æbler, pærer, blommer og kirsebær.
Her var der stor forskel på om man tillhørte den rige elite eller var jævne/fattige.


Kilde: www.middelalderinfo.dk/mad-opskrifter.php
Indsendt af: mathilde fra gruppe 5
Et æg for denne viden – til Gruppe 5.

Her er en gammel opskrift fra middelalderen:
Ca 100 gram fint sigtet bygmel røres sammen med en deciliter vand, en
fingerspids salt og lidt honning til en sej masse, som hænger fast i
skeen. Lad dejen stå tildækket i omkring seks timer. Klap den derefter ud
på et bord tilstøet med bygmel til højest en cm tykkelse, og bag den på en meget tør pande. Når brødet giver en hul lyd fra sig er det færdigt. det
kan virke lidt sejt, men det er godt til suppe og anden søbemad. Det kan
også spises med smør og pålæg: Ost, pølse eller tyndt skåret røget kød...
Jeg tænkte, at der måtte være nogle pilgrimme, der ville bage lidt nu, når de besøger middelalderen!
Kilde: Sagaen Om Svend Pindehugger af Lars-Henrik Olsen. Udgivet af Gads
Forlag.
Indsendt af: Mathilde G. G. Fra Gruppe 5
Ps. Bogen handler om middelalderen og om at leve i den... Og den kan VARMT
anbefales!!!

Hej Mathilde – det lyder som en god ret – håber andre vil prøve det - Husk jeres egen proviant på turen.
Det kræver udholdenhed (mad) at klare denne rejse – Et guldæg til jer.

Spisetider:
Som regel spiste folk to gange om dagen. Davre ved 10-tiden og nadver ved 18-tiden. Der var dog mulighed for en lille mellemmad hvis man havde lyst og tid til
det.
MATHILDE GREVE GRENTZMANN fra Gruppe 5
Vigtige oplysninger om mad, hvis I skulle møde nogle der var sulten (husk at tilbyde dem en bid brød). 1 glasperle til jer i gruppe 5 for denne mail om mad fra Mathilde.
Kilde: www.middelalderinfo.dk/mad-opskrifter.php indsender: Mathilde fra gruppe 5.

Afdryppet tykmælk med blåbær
1 liter økologisk tykmælk, afdryppet til 1/2 liter
1-2 dl. økologisk fløde
2 spk. rosenvand
2 spk råsukker
blåbær, eller andre halvsyrlige bær, frosne hvis det er uden for
bærsæsonen.
Sammenrør afdryppet tykmælk, fløde, rosenvand og sukker.
Servér det afkølet med bærrene.

www.bornholmsmiddelaldercenter.dk - her har jeg fundet det - under MADEN
fra Jeanette hold 10

Hej Jeannette. Jamen, det er hel perfekt - der kommer en guldmønt til jer - du har nemlig link med.

Kirken: Hvad var syndsforladelse?, Kirkeskat? Hvad var en bod?

Aflad
var et begreb i middelalderens katolske kirke.
Det bestod i, at Pave kirken, (Den Katolske kirke) i denne forbindelse Paven, Kardinaler og personer, der var særligt betroet af kirken, kunne fritage mennesker for en straf, som kirken selv havde idømt dem! - ved at påstå at det stod i Bibelen.
Sammen med synd og aflad for denne, skulle det syndige menneske også sone sin straf ved at få besked af præsten på at bede et vist antal Ave Maria - og evt. gå i sæk og aske og leve af vand og brød i en aftalt periode.

Tiden i Skærsilden kunne også iflg. præsterne blive afkortet ved at gøre gode gerninger, samt give almisser til de fattige og munke som tog sig af de fattige og syge.
Læs meget mere på www.middelalderinfo.dk/ - en rigtig god side at søge på.

Stor opfindsomhed for at skaffe penge.
Paven og kirken var meget fantasirige til at finde på metoder som kunne gøre kirken endnu mere rig end den var i forvejen, og skraber rigdomme til sig i enorme mængder! - Så var det rart at kunne bruge troen til at "stjæle penge fra rig og fattig".

Hvad betyder ordet skærsilden?
(”Skær” betyder ”ren” og ”rense”). Det latinske ord er ”purgatorium” dvs ”renselsesstedet”.

Aflad kunne købes.
Mod betaling kunne folk få et brev, som bevis på, at deres tid i Skærsilden blev afkortet med en bestemt tid, dage, uger, måneder eller år. Jo højere beløbet var, des mere blev tiden i Skærsilden nedsat! Der var en garanti for at det forholdt sig således!
Påskeæg.

Hvide tirsdag
I påsken fik man igen lov til at spise æg.
Æg blev taget med i kirken og velsignet. Præsten beholdt en del til sig selv som skat.
Traditionen med påskeæg stammer tilbage til den tid.

Faste afladsbrev
De rige kunne få andre til at faste for sig, at faste pr. stedfortræder!
De velhavende skulle så købe faste mad til 6 fattige - beløbet skulle indbetales til Klostret som udstedte et faste afladsbrev.
Læs meget mere på www.middelalderinfo.dk/– en rigtig god side at søge på.

Folkeviser
Astrid Marie Knudsen, Sara Joo Rørholm Svendsen, Sander Bækgaard Jørgensen. Hold 2. –
Super information. I vil få udleveret et æg (naturaile) som betaling for denne information.

Rytmen er ikke fast, men retter sig efter indholdet ligesom i talesprog.
En folkevise meddeler kendsgerninger; hvordan personerne taler med hinanden, hvad de foretager sig og ikke ret meget andet. Digteren er anonym og visen overleveres fra mund til mund, tilhørerne holdes fangne med tragik, humor og spænding. Fortællemåden er ofte springende med "huller", som udfordrer tilhøreren til selv at udfylde hullerne – til at gætte og meddigte på visen. Folkevisens fortællinger er opstået i riddermiljøet. Folkeviserne blev digtet af omvandrende sangere - en troubadour - til brug ved dans på herregårdene.

Vi fandt noget af det på denne side: http://www.10klassikere.dk/dansktekst/musikhistorien/middelalder.html

Astrid Marie Knudsen, Sara Joo Rørholm Svendsen, Sander Bækgaard Jørgensen. Hold 2.

Sprog
Hej Kristian
Her er noget mere om sproget latin, håber du kan bruge det.

I den østlige del af romerriget havde grækerne allerede før den romerske erobring længe haft en stor civilisation, og fra Ægypten over Mellemøsten, Tyrkiet til Grækenland og Balkan overtog romerne græsk som administrationssprog osv.

Mit navn er søren Bach fra gruppe 14 – En Mønt til jer for den sproglige berigelse.

Runeskrift - http://www.pbs.org/wgbh/nova/vikings/runes.html
Prøv denne hjemmeside !! der kan du se, hvordan man skriver ens navn med runer!! Hilsen hold 4.
Hej Nanna og Sofie. Det er simpelthen i orden – den er rigtig god den side - tusind tak - Den ligger vi på siden. I vil få en Magisk handske for denne henvisning.

Udstyr: Hvad var vigtigt at have i middelalderen? Og hvad havde en pilgrim brug for?

- Kors - hvis I har kors må I tage dem med.
- Helligt kildevand – både som handelsvare og til helbredelse - vigtigt at I får det med.
- Sværd – hvis nogle af jeg har rollespilssværd vil vi gerne låne dem. Sæt navn på – I vil få en Guldmønt pr. person som kommer med sværd. I kommer Ikke selv til at have dem – pilgrimme – var fredens folk.
- Byld og pung
- Har i perlekæder med – må i tage en med som handelsvare.
- Husk jeres mad – frugter var værdifulde – ellers vand, brød og ost.
- Lerkrukke – en fra gruppen.
- Dragt (se nedenstående vejledning)

- Flag – med ” Pilgrimstegn på ”

Kaløs Historie

Borgen på Kalø blev opført i 1313 af kong Erik Menved for at etablere en magtbase i den del af landet og for at afstraffe de jyske herremænd og bønder for et oprør mod kongemagten.
Store dele af landet, herunder Kalø, blev pantsat i 1300-tallet Den første borg på Kalø blev bygget af kong Erik Menved i 1313 som "tvangsborg". Det år havde Erik Menved med stort besvær nedkæmpet et bondeoprør, der havde bredt sig blandt jyske herremænd og bønder i protest mod kongens mange krige og de tunge skatter forbundet hermed.

Alene etableringen af dæmningen ud til Kalø har været en kæmpe opgave. Der skulle skaffes sten, graves ler og transporteres materialer, før arbejdet på dæmningen overhovedet kunne begynde. Bygningen af borgens mure og bygninger krævede en tilsvarende indsats. Også de dybe grave og volde, der er gravet og skabt med håndkraft, er vidnesbyrd om det enorme slid og giver ordet "tvangsborg" den rette mening.
(Kilde: Skov- og Naturstyrelsen: Kalø – en guide)

Parisis Kammer ” Det blå værelse ”
Etagen ovenover rummede "Den store Sal" og et kammer kaldet "Parisis
Kammer" eller "Det blå Værelse". Den store Sal har været slottets repræsentative rum og festsal.
Sammen med kammeret var det kongens rum, når han gæstede slottet.
Derudover vides det, at et af de – bogstaveligt talt! - "pinlige forhør" i forbindelse med en hekseproces fandt sted i "Parisis Kammer".

En guldmønt til gruppe 4 – for Line noerregaard2 fro denne for jer vigtige information om Kongens Rum. Line søgte på www.google.dk og derefter under kalø 1313-1650 – skov og naturstyrelsen.

Dragen:
Min gruppes nummer er 11, jeg hedder Helena.
Der tilknytter sig flere sagn til Kalø. Et vandresagn, som også kendes fra andre steder i Danmark fortæller, at der på Kalø ligger begravet en stor skat som svarer til 7 års skatteindtægter. Skatten vogtes af en stor drage ved slottet, som man sommetider kan se halen af.

Hej Helena. Det er rigtig vigtigt, det du har fundet - især det med Dragen og grisen. Et Guld æg til jer i gr.11 (Drageæg).

Belejringen:
En anden historie fortæller, at man engang under en langvarig belejring kun havde én ko og én gris tilbage på Kalø. Koen blev da trukket til vanding ved borgens brønd (Se illustration 11) utallige gange i løbet af dagen sløret med en af de mange huder fra de allerede slagtede køer, og grisen blev stukket så den hylede dagen lang. Herved troede fjenden, at der stadig var mad nok i borgen og opgav derfor sit foretagende.

Hej. Jeg er fra Kolind og hedder André fra hold 13. Jeg fandt det på:
www.nm.aaa.dk/fortidsminder/printdetail.asp?id=35&show;=1

Fin information om belejringen, André – Husk Jeres Lerkrukke. En guldmønt til jer.

Myter
Belejring: Grev Gerhards mænd har belejret indgangen til Kalø (hvor de lå i 7 år og prøvede at sulte folkene på slottet ud).

I Grev Gerts dage skal Kalø slot være bleven belejret af ham; men så stærkt var det, at han lå udenfor i 7 år uden at kunne indtage det. Men da var også nøden stor, så al ting var fortæret uden en ko og en Gris, der blev sparede for derved at narre fjenden. Koen blev nemlig hverdag trukken ned til stranden for at vandes, og grisen hver morgen bragt til at skrige. Da så Greven så, at han intet udrettet drog han bort… L. N Holst Tandrup

Belejringen af Kalø. De lå der i syv år. Folkene lagde huder på den ene ko, de havde tilbage, så den stadig havde ny kulør. En kone fra Gammel – Rønde var der ude at tigge mælk, og så kom fjenderne til hende, da hun gik tilbage og spurgte om, hvordan de havde det. De har det minsæl godt, de har ingen fare der ude <<. Da fjenderne også var nær udgjorte, tænkte de, at det kunde ikke hjælper at blive der længere.
Peder Jonsen, Torsager.

Gengangere:

Der var en forpagter på Kalvø, der hed Værum, han gik igjen, da han var død, og red og tumlet i gården på en hvid hest. Så skikker de nu bud efter nogle præster for at få ham manet, men der var ingen andre der turde tage det på sig, end den gl.præst fra Mørke. Han kørte så ved den tid, som han vidste, gjengangeren red og Kjusken kjørte med ham gjennem Rønde og ned i en vang, der hed Kovangen, der skulle han holde. Så siger han til Kusken, da han gik fra ham, han måtte ikke kjøre, inden der kom en og satte sig i vognen og sagde : ” Kjør nu I Jesu Navn ” . Præsten gik nu ned til Bregnet krike. Snart efter kom det en i præstens lignelse og satte sig i vognen og sagde : Ja, kjør så ”. Men hanblev holdende. Sådan kom der tre gange en og vilde have ham til kjøre, med den fjerde gang kom præsten selv og sagde ” Kjør nu I Jesu Navn ”. Så kjørte kusken og siden så de ikke Værum. Der stod en pæl i lang tid, som de kaldte Værumés pæl, og de sagde, han var manet ned under den, men den er rut op for længe siden.
Anders Sams, Rostved.

PÅ herregården Kalvø boede en gang en forpagter, der druknede bed slotspladsen, men da han havde begået mange uretfærdigheder mod bønderne, kunde han ikke få ro i graven, men såes om natten i de værelser, han havde beboet i en skikkelse af en sort sort hund, som man aldrig kunne fange. Den Gl. præst i Torsager i forening med ham i Todbjærg mødte derfor en aften op ved kirkegården for at mane forpagteren, hvilket først lykkedes dem efter megen læsen. Præsten kusk, som holdt et stykke derfra med vognen, så tydeligt, hvorledes forpagteren sank, eftersom præsterne læste. Der blev slået en pæl ned over ham, og den står på en eng ved kirkegården. Endnu tør bønderne, når de slår græs på engen, ikke afmeje det græs, det står nærmeste ved pælen, for at han ikke skal komme igjen. På kirkegården ligger en ligsten over forpagterens grav.
Nanna Reedtz.


Sidste nyt fra Kalø
Her vil I altid kunne få de sidste nye informationer og rygter.

Slotspræsten er en kregler – han elsker spil med glasperler.

Gustav Wasa savner liv – han vil gerne flygte – men ved ikke hvordan.

Når I kommer til Kalø
Her vil fremgå de sidste informationer lige før afrejse til Kalø.