 |
Dette gøres ved at opsøge den tid, stemmerne levede i, og som øjenvidner få skrevet Kaløs ”sande” historie ned på skrift.
Men vogt jer – uden viden om Kaløs historie og myter er denne rejse jer forgæves. I vil blive mødt af hård modstand fra bønder, lensmænd, præster og mange andre, der alle vil stille sig undrende over jeres tilstedeværelse og stille spørgsmål til jer som rejsende.
Husk at der på Kalø lå et af landets værste fængsler, og uforsigtighed, manglende kløgt og tålmodighed, den forkerte påklædning og udstyr kan koste en uafsluttet opgave i en kold fængselskælder. I disse tider var kætteri ilde set og blev til tider straffet med døden. Finder man jeres viden for stor eller anderledes, kan det af nogle tolkes som trolddom.
Husk derfor altid at holde jer informeret om ”Sidste nyt fra Kalø”. |